Niels Bohr er født og uddannet i København, Danmark. Han boede, arbejdede og døde også der. Men hans præg på videnskab og historie var verdensomspændende. Hans professionelle arbejde og personlige overbevisninger var en del af århundredets større historier.
På Københavns Universitet studerede han fysik og spillede fodbold (dog ikke så godt som sin bror, der hjalp den danske fodbold i 1908) hold vinder en olympisk sølvmedalje). Efter at have modtaget sin doktorgrad i 1911 rejste Bohr til England på et studielegat og arbejdede under JJ Thomson, som havde opdaget elektronen 15 år tidligere.
Bohr begyndte at arbejde med problemet med atomets struktur. Ernest Rutherford havde for nylig foreslået, at atomet havde en miniature, tæt kerne omgivet af en sky af næsten vægtløse elektroner. Der var dog et par problemer med modellen. For eksempel, ifølge klassisk fysik, skulle elektronerne, der kredser om kernen, miste energi, indtil de spiraler ned i midten og kollapser atomet. Bohr foreslog at tilføje den nye idé om kvanter til modellen, som Max Planck fremsatte i 1901. På den måde eksisterede elektroner ved fastlagte energiniveauer, det vil sige i faste afstande fra kernen. Hvis atomet absorberede energi, sprang elektronen til et niveau længere fra kernen; hvis det udstrålede energi, faldt det til et niveau tættere på kernen. Hans model var et stort spring fremad i at få teori til at passe til de eksperimentelle beviser, som andre fysikere havde fundet gennem årene. Nogle få unøjagtigheder var tilbage at blive udbedret af andre i løbet af de næste par år, men hans væsentlige idé blev bevist korrekt. Han modtog Nobelprisen for dette arbejde i 1922, og det er det, han er mest berømt for. Men han var kun 37 på det tidspunkt, og han stoppede ikke der. Blandt andet fremlagde han teorien om kernen som en væskedråbe og ideen om “komplementaritet” – at ting kan have en dobbelt karakter (da elektronen er både partikel og bølge), men vi kan kun opleve ét aspekt ved en gang.
I 1912 giftede Bohr sig med Margrethe Nørlund. De havde seks sønner, hvoraf den ene, Aage, fulgte sin far ind i fysikken – og i rækken af nobelprisvindere. Bohr vendte tilbage til Danmark som professor ved Københavns Universitet og grundlagde i 1920 Instituttet for Teoretisk Fysik — sponsoreret af Carlsberg-bryggeriet! Bohr forblev direktør for instituttet resten af sit liv, bortset fra hans fravær under Anden Verdenskrig. Bohrs personlige varme, gode humør (“Udtryk dig aldrig tydeligere, end du kan tro,” sagde han engang) og gæstfrihed kombineret med verdensbegivenheder for at gøre København til et tilflugtssted for mange af århundredets største fysikere.
Efter Hitler tog magten i Tyskland, var Bohr dybt bekymret for sine kolleger der, og tilbød et sted for mange flygtende jødiske videnskabsmænd at bo og arbejde. Senere donerede han sin guld-nobelmedalje til den finske krigsindsats. I 1939 besøgte Bohr USA med nyheden fra Lise Meitner (der var undsluppet det tysk-besatte Østrig), at tyske videnskabsmænd arbejdede på at spalte atomet. Dette ansporede USA til at lancere Manhattan-projektet for at udvikle atombomben. Kort efter Bohrs hjemkomst besatte den tyske hær Danmark. Tre år senere flygtede Bohrs familie til Sverige i en fiskerbåd. Derefter forlod Bohr og hans søn Aage Sverige rejst i det tomme bombestativ på et britisk militærfly. De tog til sidst til USA, hvor begge sluttede sig til regeringens hold af fysikere, der arbejdede på atombomben i Los Alamos. Bohr havde betænkeligheder ved bombens konsekvenser. Han gjorde Winston Churchill vred ved at ville dele information med Sovjetunionen og støtte efterkrigstidens våbenkontrol. Bohr fortsatte med at organisere Atoms for Peace-konferencen i Genève i 1955.
Ud over sine store bidrag til teoretisk fysik var Bohr en fremragende administrator. Instituttet, han stod i spidsen for, er nu opkaldt efter ham, og han var med til at grundlægge CERN, Europas store partikelaccelerator og forskningsstation. Han døde i hjemmet i 1962 efter et slagtilfælde.
“En ekspert er en mand, der har begået alle de fejl, der kan begås på et meget snævert felt.”