guidebasen.dk

Hvem taler jeg med?: Dette firma ringer med nummeret 70707030

Det er ikke altid rart, når ens telefon pludseligt ringer, og opkaldet er fra et ukendt nummer. I en periode, hvor scamming – eller fupopkald som de kaldes på dansk – desværre er relativt almindeligt, så kan det godt være en smule angstprovokerende at skulle tage ukendt opkald.

Et af de numre, som du måske har oplevet, der har prøvet at ringe til dig, kan være 70707030. Hvem er det? Og hvad vil de? Det kan du læse meget mere om herunder.

Hvem ringer med nummeret 70707030?

Hvis du ser det ukendte nummer 70707030 lyse op på din telefons skærm, så kan du godt tage din telefon med god ro i maven – det er nemlig PostNord, som ringer til dig.

70707030 er nemlig nummeret på PostNords kundeservice, hvormed det altså er deres callcenter, som gerne vil have i fat i dig. Derfor skal du ikke være nervøs for at skulle tale med nogle meget insisterende telefonssælgere – eller endnu værre nogle mennesker, som er ude på at svindle dig – men derimod vil der formentlig blot være tale om en af PostNords servicemedarbejdere.

Hvorfor ringer 70707030 til dig?

Der kan være flere forskellige grunde til, at PostNord ringer til dig fra nummeret 70707030. Den mest plausible årsag vil formentlig være, at du har en pakke på vej, som der er opstået nogle problemer med, som PostNords kundeservice vil prøve at løse med dig, så du kan modtage din bestilte pakke.

En anden meget almindelig årsag til, at PostNord ringer til dig, er, hvis de netop skal levere en pakke hjemme ved dig, men at du ikke er hjemme til at åbne døren. I sådanne tilfælde vil dit postbud ofte ringe til dig for at aftale, hvor de skal stille pakken henne.

Dermed er der altså ofte tale om praktiske problemer, som skal løses, når PostNords kundeservice ringer til dig med nummeret 70707030.

SMS fra 70707030

Det kan også være, at det ikke er et opkald fra 70707030, som du har modtaget, men derimod en SMS. I så fald vil der højst sandsynligt være tale om, at PostNord informerer dig om statussen på din pakke. Det kan for eksempel være, at den er blevet afsendt fra deres lager, eller at den er blevet leveret i pakkeboks eller på din adresse.

Hvem ringer 70707030 til?

Da 70707030 netop er PostNords kundeservice, så ringer de som regel kun til kunder, som har en pakke i deres system. Som regel ringer kundeservice til dig, når der er et problem vedrørende afleveringen af pakken, som skal løses. Dog kan de også sagtens ringe angående andre problemer angående din pakke.

Værd altid kritisk – også selvom det er PostNord

Når du modtager et opkald eller en SMS fra 70707030, så er det højst sandsynlig tale om, at det er PostNords kundeservice, som enten informerer dog om leveringen af din pakke, eller at de skal bruge informationer til selve leveringen.

Alligevel bør du altid forholde dig kritisk, når dette nummer kontakter dig. Desværre er scamming over telefonen – såkaldt fupopkald – blevet mere og mere almindeligt. Scammerne bliver nemlig konstant bedre og bedre til at personificere kendte og troværdige virksomheder – som for eksempel PostNord – hvormed de bruger deres oplysninger til at fuppe virksomhedens kunder med.

Fup med PostNords nummer 70707030

Desværre er der nogle enkelte kunder, som har oplevet, at PostNords nummer 70707030 er blevet spoofet. Spoofing er et fænomen, hvor udenlandske svindlere kan ændre deres opkalds ID til at være identisk med PostNords nummer, når de ringer til dig. Derfor ligner det altså på din telefon, at du blot får et opkald fra PostNord, når du i virkeligheden får et opkald fra scammere.

Når det kommer til spoofingen af PostNords nummer, så drejer det sig dog hovedsageligt om, at scammerne sender SMS’er ud fra 70707030, som indeholder et link, som de beder dig trykke på, fordi du skal betale penge for at få udleveret din pakke. Dette passer naturligvis ikke, da PostNord ikke tager penge for levering af pakker, efter du har bestilt din varer.

Linket vil i virkeligheden højst sandsynligt være en virus, som scammerne kan bruge til at hacke din telefon og eventuelt dine konti, hvormed de kan stjæle penge eller oplysninger fra dig.

Dette skal du gøre, hvis du oplever fup med 70707030

Hvis du oplever at få en SMS fra 70707030, som du har mistanke om, der ikke er fra PostNord, så skal du først og fremmest undlade at klikke på linket i beskeden – heller ikke hvis du bare vil tjekke, hvor det fører hen. Som nævnt ovenfor kan det være en virus, som du lukker ind i din telefon, hvis du trykker på linket. Undgå derfor fuldstændig at klikke på det.

Dernæst kan du enten vælge at ignorere beskeden – eventuelt slette den, så du ikke risikerer at åbne linket – eller du kan anmelde nummeret på nettet. Det kan du f.eks. gøre på 180.dk. Her vil du dog ikke decideret anmelde scammerne, men derimod PostNords nummer, da du netop ikke har det rigtige nummer på fupmagerne. Dog kan du med din anmeldelse advare andre om, at fup kan finde sted med dette nummer.

Får du et fupopkald, så skal du bare lægge på hurtigst muligt. Glem høfligheden og smæk røret på, og søg derefter på nummeret på nettet. Er det for eksempel 70707030, som scammerne har ringet fra, så kan du ringe ind til PostNords kundeservice og spørge, om det eventuelt var dem, som ringende. På denne måde kan du få bekræftet, som det var dem eller ej.

Sådan undgår du at få fupopkald fra 70707030

Der er desværre ikke så meget at gøre, hvis du vil undgå fupopkald fra 70707030. Du kan selvfølgelig vælge at blokkere nummeret, men i så fald risikerer du, at PostNord ikke kan komme i kontakt med dig, hvis du har en pakke, som bliver leveret igennem dem.

Det bedste, du kan gøre, er derfor at være kritisk, når du modtager SMS’er eller opkald fra nummeret. Spørg dig selv, om beskederne virker reelle og som noget, som PostNord ville skrive. Er du i tvivl, så tøv ikke med at kontakte PostNord og spørg dem – de vil kunne be- eller afkræfte, om det rent faktisk er dem, som vil i kontakt med dig.

Tag bare opkaldene fra 70707030

Helt overordnet set kan du altså sagtens med god ro i maven tage opkald fra 70707030, da det højst sandsynligt blot er PostNords kundeservice, som vil i kontakt med dig. I de fleste tilfælde er det værste ved dette nummer, at det omvendt kan være svært at komme igennem den lange telefon-kø til firmaet, når du ringer til dem.

Vær dog altid kritisk og tænke en ekstra gang over, hvorvidt SMS’er fra 70707030 virker reelle. Hvis ikke, så kontakt PostNord og tjek, om de står bag beskeden eller ej.